• Produktion
Code of Conduct

Vi tager ansvar

Brands4kids er meget opmærksom på arbejdet med
at mindske miljøbelastningen

ANSVARLIG PRODUKTION
Det er afgørende for Brands4kids, at der eksisterer gode arbejdsforhold på de fabrikker, hvor vores produkter fremstilles. Når vi indleder et samarbejde med leverandører, er medarbejdernes sikkerhed og arbejdsforhold i fokus. Brands4kids tolererer ikke børnearbejde, diskrimination eller anden respektløs behandling af medarbejderne.  

Men vi må også erkende, at produktions­landene i nogle tilfælde har en lidt anden kulturel opfattelse af ansvarlig produktion, end vi har. Derfor er vi konstant i dialog med vores leverandører og producenter. Vi argumenterer for, at ordentlige forhold øger produktiviteten og medarbejdertilfredsheden, og vi glæder os meget over alle de forbedringer, som vores krav er med til at skabe. Via løbende opsyn forsøger vi at sikre, at vores aftaler og krav så også bliver efterlevet i praksis. Vi forlanger ligeledes, at leverandørernes leverandører overholder vores regler for ansvarlig produktion.

Link til:  
Læs hele Brands4kids Code of Conduct her.

BÆREDYGTIG PRODUKTION
Brands4kids er meget opmærksom på arbejdet med at mindske miljø­belastningen. Det er en fortløbende

proces, hvor vi hele tiden må tage tingene op til revision og vurdere vores leverandører. Selv om det er både tids- og ressourcekrævende, er vi overbeviste om, at det er arbejdet værd, og at det er det rigtige for både vore børns sundhed og den verden, vi lever i. Vores fokusområder er, at vores produkter ikke må indeholde sundhedsskadelige farvestoffer og kemikalier. Vi lægger ligeledes stor vægt på, at der hverken bruges nikkel eller farvestoffer, der indeholder tungmetaller.

For hvert år bliver en større del af vores produkter ­­Oeko-Tex 100 certificerede. Oeko-Tex mærket er forbrugerens garanti for, at produktet ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Oeko-Tex tests foretages på uafhængige institutter, og kravene opdateres løbende, så de passer til den nyeste forskning inden for lægevidenskaben.

Link til:    
OEKO-TEX® Standard 100
EUROPEAN CHEMICALS AGENCY
GOTS - Global Standard

Gå efter tøj uden flourstoffer

 

 

Tested and approved